Behandling af personoplysninger om kunder, kunders medarbejdere, samarbejdspartnere mv.
I Nordjysk Totalrenovering ApS´ daglige drift indhenter og opbevarer virksomheden en række personoplysninger om kunder, leverandører, samarbejdspartnere mf. Formålet med behandling af dine personoplysninger er at levere vores ydelser og tjenesteydelser til dig, virksomheder, samt i forbindelse med samarbejde mellem eksterne parter og virksomheden, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 5 stk. 1 b.
Vi er meget opmærksom på at behandle alle personoplysninger på en fortrolig og sikker måde. I denne politik kan du læse nærmere om retningslinjerne for, hvordan vi behandler de personoplysninger, vi indsamler, når du retter henvendelse til eller indgår en aftale med os. Vores behandling af personoplysninger lever op de til enhver tid gældende krav, herunder sikkerhedskrav, der følger af persondatalovgivningen. Vi gennemgår jævnligt de registrerede personoplysninger og sletter de personoplysninger, der ikke længere er relevante at behandle. Det samme gælder personoplysninger, som en registreret ønsker slettet, og som vi ikke længere har noget grundlag for at behandle.
I henhold til den gældende persondatalovgivning betragtes virksomheden som dataansvarlig for de personoplysninger, du afgiver til os. Nedenfor finder du alle nødvendige kontaktoplysninger:
Nordjysk Totalrenovering ApS
Højene Enge 49
9800 Hjørring
Henvendelser vedrørende virksomhedens behandling af personoplysninger skal ske på: kim@njtr.dk
Når du henvender dig hos os, beder vi typisk om dit navn, adresse, e-mailadresse samt telefonnummer. Disse oplysninger bruger vi bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af tilbud, fakturering, bogføring samt kontakter til evt. samarbejdspartnere, som er nødvendige for at løse opgaven.
Der registreres aldrig følsomme personoplysninger om kunder i form af oplysninger om race, religion, politisk overbevisning, fagforeningsmæssige forhold, helbredsoplysninger mv. Hvis kunden er en virksomhed, vil vi alene behandle personoplysninger – i form af vedkommendes navn og direkte mail/telefonnummer – om den kontaktperson, der er tilknyttet virksomheden.
Vi indhenter ovennævnte oplysninger direkte fra dig i forbindelse med, at der indgås en aftale. Hvis du tidligere har været kunde hos os, og du bestiller en ny ydelse, bruger vi dog de oplysninger, der allerede er registreret om dig. Det tjekkes dog altid, om oplysningerne fortsat er korrekte.
Ovennævnte personoplysninger behandles af virksomheden med det formål at kunne administrere og levere den pågældende ydelse i henhold til de vilkår, der aftales med den enkelte kunde, lejer mv. Det retlige grundlag for vores behandling er derfor persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (b). I nogle tilfælde benytter vi også persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (f) som grundlag for at behandle personoplysninger, hvis vi vurderer, at vi har en legitim interesse heri, som ikke overstiges af den registreres interesser og frihedsrettigheder. Vores legitime interesser indebærer opfyldelse af vores kontraktlige forpligtelser, vedligeholdelse og udvikling af relationen til vores kunder, fakturering for de ydelser vi leverer til den virksomhed, du er ansat hos og/eller omvendt, hvis din virksomhed leverer ydelser til vores, kommunikation med dig i forbindelse med spørgsmål til leveringen af vores ydelser og/eller omvendt, direkte markedsføring af vores ydelser, samt dokumentationsformål i tilfælde af, at vi aftaler noget skriftligt per e-mail.
Virksomheden opbevarer kun personoplysninger, så længe dette er nødvendigt og til opfyldelse af de formål, hvortil de er indsamlet. Kunder, samarbejdspartnere og leverandørers personoplysninger opbevares så længe, at der fortsat består et kundeforhold/samarbejde. Efter afslutningen af kundeforholdet eller samarbejdet opbevares personoplysningerne så længe, det er nødvendigt for at kunne dokumentere aftalen og korrespondancen i sagen af hensyn til opfyldelse af den garantiforpligtelse, som virksomheden har. Al bogføringsmaterialet opbevares desuden altid i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvor bogføringen er sket, af hensyn til overholdelse af bogføringsloven.
Virksomheden har truffet en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger tabes, forringes eller uberettiget videregives til andre. Vi gemmer alle personoplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om personoplysninger håndteres forsvarligt. Vi har beskyttet os ved at have installeret blandt andet antivirussoftware og firewalls.
Derudover har vi en række fysiske sikkerhedsprocedurer, blandt andet adgangsbegrænsning og aflåsning af lokaler, som sikrer mod, at uvedkommende får adgang til lokaler med fysisk eller elektroniske data. Virksomheden har desuden pålagt samtlige medarbejdere tavshedspligt i forbindelse med de personoplysninger, de får kendskab til under deres virke.
I forbindelse med udførelse af opgaver, videregiver virksomheden nødvendige oplysninger til samarbejdspartner. Ligeledes kan virksomheden videregive dine oplysninger til virksomhedens bogholder, revisorer og advokater ved brug for revisionsmæssig eller juridisk bistand til løsning af konkret opgaver, hvor de pågældende personoplysninger er involveret. Derudover videregiver virksomheden ikke dine personoplysninger til andre, medmindre vi har en retlig forpligtelse hertil.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
– Du har ret til indsigt og berigtigelse, dvs. du kan når som helst anmode om at se dine persondata og berigtige/opdaterer oplysningerne.
– Du har ret til at anmode om sletning, dvs. du kan få dine personoplysninger slettet, medmindre vi af regnskabsmæssige eller juridiske årsager skønner, at det er nødvendigt at beholde dem i en længere periode. Oplysningerne slettes senest, når eventuelle formueretlige krav er forældet.
– Du har ret til begrænsning af behandling, dvs. du kan styre eventuel begrænsning af behandlingen.
– Du har ret til indsigelse, dvs. du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
– Du har ret til at få overført oplysninger (dataportabilitet). Det betyder, at du til enhver tid kan hente eller få tilsendt oplysninger.
– Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
– Klage til Datatilsynet. Hvis du ønsker at klage, vil vi selvfølgelig være glade for at blive orienteret og gøre hvad vi kan for at gøre dig tilfreds, men du er altid berettiget til at klage direkte til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Tlf. 3319 3200 eller e-mail dt@datatilsynet.dk, se evt. mere på www.datatilsynet.dk.
Vi er Nordjysk Totalrenovering ApS. Vi har mange års erfaring med bygge- og renoveringsopgaver og mange glade kunder. Hos os er kunden nemlig altid i centrum, når vi leverer skræddersyede løsninger i høj kvalitet.